14. marts 2015
– vært: Kjær, Uhre
– deltagere: Benny, Danni, Kjær, Kvisse og Plougmann
– gæst:
Selskabet mødtes hos Kjær kl. 15.00 sharp. Der var udstedt en forbud mod beruselse ved ankomsten, og det blev næsten overholdt. Efter en kop kaffe kørte vi (3 km) ud til en af Kjærs naboer, der havde en lerduekaster, som vi måtte prøve. Alle fik en række prøveskud til at få sigtet på plads. Herefter var der ti skud per mand. Trods uddannet som professionel dræbersoldat vandt Kvisse kun knebent over Plougmann og Benny. Det var en kold omgang i vinden men altid en fornøjelse at kombinere dåseøl og skydning.
Da vi kom tilbage til Uhre fik vi serveret skinkefilet med flødestuvede kartofter. Det var super godt. Klubbens sommelier havde sponsoreret to flasker Santa Anika – god italiensk vin. De passede godt til maden.
På bestyrelsesmødet blev sommerfesten diskuteret. Plougmann kunne bekræfte såvel dato som indkvartering. Vi skal på Zwei grosse bier bar og Styret. Danni skulle undersøge muligheden for whiskymesse. En foreløbig fastlæggelse af Skotlandsturen 2016 til sidste weekend i august – torsdag til søndag. Danni vil lave et oplæg til paragrafændring.
Spillet kunne nu begynde. Der blev som altid diskuteret en del meget vigtige emner under spillet. I modsætning til mange tidligere pokeraftener fik alle spillere faktisk næsten lige mange puljer denne aften, og alle var på et tidspunkt chip-leader. Der blev således kæmpet hårdt, og spillet bølgede fremn og tilbage. Efter en time gik Danni og Kvisse imod hinanden i en all-in. Danni tabte men havde flest jetoner og overlevede. Han nåede lige nøjagtigt at lave et buy-in, før tiden udløb. Danni måtte dog alligevel strække gevær som den første halv tolv.
Kjær serverede hotdogs til natmad – en klassiker.
Efter natmaden gik spillet hårdt for sig. Chip-leader skiftede fra mand til mand. Klokken halv et løb heldet ud for Kjær og et kvarter senere for Plougmann. Tilbage var Kvisse og Benny. Begge havde været helt i bund og var kommet meget lige tilbage. I den afgørende all-in træk Kvisse sin tredje ni’er på The River, og dette slog Benny’s to konger. En vinder var fundet.
– Whisky: Tallisker Storm (Kjær), Jura Superstition (Benny), Edradour 12 år (Plougmann), Ardbeg 10 år (Danni)
– puljer: Kvisse
– vinder: Kvisse
















