29. november 2014
– vært: Brian, Herning
– deltagere: Alex, Benny, Brian, Danni, Jannic, Kjær og Plougmann
– gæst:
Efter en enkelt afstikker hos Jannic mødtes vi igen hos Brian til julefrokost og generalforsamling. Vi fik en øl og en god snak, og da vi havde fået rettet op på rødkåls-skandalen, så rykkede vi ned i kælderen, hvor julefrokosten skulle indtages. Den var rigtig god og blev skyllet ned med en snaps.
Så var det tid til generalforsamlingen. Formanden holdt årsberetningen, og regnskabet blev godkendt. Jannic blev kåret til årets pokerspiller foran Kjær og Plougmann på en delt andenplads. Kjær, Kvisse og Plougmann er alle klar til at afholde den næste pokeraften 14. marts. Danni vil undersøge, og næste års julefrokost kan kombineres med en whisky-messe.
Så kunne spillet begynde. Der røg en del forskellig whisky på bordet, så detaljerne er ikke så mange. Der gik dog tre timer, før første mand måtte gå fra bordet, og det var Plougmann. Herefter fulgte Jannic og derefter både Kjær og Benny i en all-in mod Brian. Da Danni tabte de sidste jetoner, var det mellem brødrene Kristiansen, at vinderen skulle findes. Brian endte med at køre sejren hjem.
Vinderen gav herefter selskabet en omgang på Fox.
– Whisky: Glen Grant 10 (Danni), Bruichladdich Octomore Futures (Kjær), Murray McDavid 1996 (Brian), Royal Lochnagar 12
– puljer: Brian
– vinder: Brian







