Deltagere: Allan, Alex, Benny, Brian, Danni, Jannic og Kjær
En stor del af klubben mødtes om fredagen. Formanden havde traditionen tro lavet 50 tartelletter, og de blev skyllet ned med snaps og god magnum rødvin fra Plougmann. Herefter blev der spillet det beskidte spil, som jo var super sjovt igen.
Næste morgen blev der handlet ind i REMA efter nogle rundstykker. Plougmann lavede en flæskesteg til frokosten. Om eftermiddagen stødte Danni og Brian til selskabet, og Jannic og Formanden havde lavet en lille surprise i form af en surstrømning-smagning. Kjær gik forrest i både åbning og smagning, og nu har alle så prøvet sådan en lækker lille sild.
Vi havde generalforsamling. Formanden lavede en årsberetning. Det meget sunde regnskab blev godkendt. Jannic blev en suveræn vinder af Årets pokerspiller foran Kjær og Plougmann. Brian blev overdraget fidus-medaljen af formanden efter et stort stykke arbejde med at lave en ny hjemmeside – stærkt. De næste pokeraftener blev aftalt 14. Marts, 9. Maj, 26. September og 12. December.
Vi lavede alle de gode retter til julefrokosten, og Alex leverede som vanligt snapsen – tak Alex. Herefter kunne spillet starte, og det blev valgt ikke længere at tælle hænder. Kan ikke huske så meget fra spillet, men Brian vandt den sidste hånd mod formanden. Folrinden var først Jannic, Plougmann, Kjær og Alex kørt af bordet af Brian. Tillykke med sejren Brian – den første siden 2020.









Skriv et svar