24. april 2007
– vært: Kvisse, Århus
– deltagere: Alex, Benny, Brian, Jannic, Kvisse og Plougmann
– whisky:
Bruichladdich xx år (Brian)
Glem Moray 10 år (Kvisse)
– gæster: Jesper
– Kvisse havde inviteret til amerikansk inspireret pokeraften I sin nye lejlighed I Århus. Vi mødtes alle kl. 15.00, og solen skinnede fra en skyfri himmel. Der var god tid, så vi fik lige en par øl og en snak, før maden skulle forberedes. Kvisse havde planlagt en solid barbeque med hjemmelavet kartoffelsalat. Plougmann parterede en dynge grøntsager, mens Jannic agerede grilmester med en pølsetang.
Plougmann bidrog også til den amerikanske stemning, da han havde taget en amerikansk fodbold med. Det blev dog en dyr fornøjelse, da haven var omgivet af tjørnebuske. Maden blev serveret direkte fra grillen, og der var rigelige mængder kød til alle.
Efter oprydningen gik vi op I festlokalet, hvor vi stillede det ottekantede Kristiansen-bord op og gjorde klar til spillet. Først afholdte vi et kort bestyrelsesmøde, hvor det blev aftalt, at Jannic ville holde den næste pokeraften I august/september. Det blev også valgt at indkøbe webdomænet www.pokerklubbenaf1996.dk. Kvisse ønskede at skifte sit hverv som eventmaker ud med jobbet som chef(kok), og alle stemte for ændringen. Brian og Plougmann brød sig ikke længere om det 90’er look, der præger medlemsbillederne på hjemmesiden, og Brian vil til næste pokeraften gerne tage nye billeder. Biermeisteren havde medbragt en klassisk Budweiser, som passede til det amerikanske tema, og Brian havde som forsvarende mester medbragt en Bruichladdich, som dog ikke kunne tidsbestemmes.
Spillet gik for en gangs skyld I gang I god tid kl. 19.30, og puljerne blev jævnt fordelt I starten. Snapseministeren havde som sædvanligt held I sprøjten fra start og blev hurtigt chip leader. Jannic kom også godt fra start og vandt nogle gode hænder. Herefter kørte spillet I et stykke tid uden store ændringer
Kvisse måtte forlade bordet som den første efter en uheldig all-in. Han lavde så en fremragende natmad med franske hotdogs og pizza I rigelige mængder. Da Brians whisky var tom, gav Kvisse også en god klassisk Glen Moray (klubbens første single malt), som hurtigt fik ben at gå på.
Så var det Brians tur til at køre med klatten. Han eliminerede på kort tid Alex, Plougmann og Benny I en række all-ins, og han blev chip leader. Så var heldet også brugt op, og to store puljer tømte Brians chip holdere, og han måtte kort tid efter gå fra bordet. Tilbage sad Jannic og Jesper. Chip leader skiftede flere gange, og Jannic var efter en kæmpe pulje tæt på at eliminere Jesper, men han kom tilbage igen og havde heldet til sidst.
Der bliver derfor ingen whisky næste gang, og trofæet bliver lagt I en mørk skuffe hos formanden, indtil klubbens medlemmer igen viser sig værdige til at pryde deres stuer med trofæet over dem alle. Flere vrissede vedtægtsændringer og mere uerfarne gæster, da de forlod rummet.
– puljer: Jesper
– vinder: Jesper