Deltagere: Alex, Benny, Brian, Danni, Jannic, Kjær og Plougmann.
Klubben startede kl. 11.00 på Flugtskydninscenter Karup, hvor vi skød 20 duer. Plougmann vandt med 16 duer foran Benny med 10 og Jannic og Brian på en del tredjeplads med 7 duer. Efter en lille øl i klubhuset gik turen til Tjørring, hvor Brian var vært.
Hjemme hos Brian startede vi med det store frokostbord, og Danni stødte til selskabet. Der blev holdt bestyrelsesmøde, hvor det blev aftalt at besøge Stauning i efteråret. Jannic ville arrangere det. Plougmann vil købe nye kort, og Brian vil overføre hjemmesiden til pk96.dk.
Senere på eftermiddagen gik vi til Fuglsang Sø, hvor de fleste gik i sauna og hoppede i den kolde sø et par gange. Hjemme hos Brian igen blev grillet tændt op med hjælp fra Alex, som havde sin mobile gril på fire hjul med. Der blev grillet nogle beskidte og store Ribeyes.
Så startede spillet. Det var klart fra start, at Kjær havde en god aften. Det var et godt spil, hvor alle kom til hænder. Kjær gjorde det onde ved Benny først, hvor han bluffede en god hånd, og Benny måtte forlade spillet kl. 23. Kort tid efter fulgte Brian og Plougmann, og da Alex også røg 20 minutter senere, var det Jannic og Kjær i finalen. Jannic var chipleader, men Kjær var nådesløs i slutningen og tog sejren. Tillykke til Kjær.










Skriv et svar