2023-08-19

19. August 2023

Vært: Plougmann, Øster Hurup

Deltagere: Allan, Alex, Benny, Brian, Danni, Jannic, Kjær og Kvisse

Det meste af selskabet mødtes efter fyraften om fredagen. Efter et par velkomstøl på terassen i det gode vejr gik turen mod havnen, hvor vi med nød og næppe fik en burger og en øl. Den satte gang i maven for hele weekenden. Herefter gik vi mod Styret, som det efterhånden er tradition og fik en runde håndbajere. Aftene sluttede hjemme på terassen med rigelige mængder øl og whisky.

Efter en morgenmad kørte vi forbi den nærliggende vingård og bookede en vinsmagning. Vi kørte herefter forbi Lille Vildmose og et udsigtspunkt, før vi fik fik til frokost på havnen. Nu var det tid til vinsmagning. Kvisse stødte til selskabet og sidst i smagningen kom Danni også. Det var en aldeles fremragende smagning, som overgik forventningerne.

Så kørte vi hjem, og Plougmann kastede sig over madlavningen. Vi fik dyreryg, jordskokker og risotto – super lækkert.

Bestyrelsesmødet blev afholdt. Det blev bestemt at fortsætte med den nuværende server til ca 600 kr om året. Det blev aftalt af teste Brians whisky-ratings app. Alex fik fiduspokalen for at tilpasse det nye pokerbord, så det kan transporteres. Det blev aftalt at se på en pokerrejse i september 2024, og en mulig destination er Islay/Jura. Kvisse vil lave mad til julefrokosten i Juelsminde. Danni og Benny vil se på et event. Brian vil holde pokeraften 2. marts.

Så begyndte spillet. Danni havde valgt at står over. Der blev lavet re-buy af Alex og Jannic. Plougmann plejer at være i slutspillet, men havde en dårlig aften og gik først ud. Herefter gik brødrene Kristiansen ud sammen i en all-in mod Kjær. Herefter gik Jannic ud og så formanden. Tilbage i finalen var igen Kjær og nu imod den hjemvendte krigshelt. Kjær tog sejren for anden gang i træk – tillykke Kjær.

Vinder: Kjær

Whisky: Isle of Raasay – lightly Peated (Kjær), The Glenlivet – Distillers Reserve (Kvisse); Wolfburn – non chill filtered (Jannic), Glen Moray Speyside Chardonney cask (Jannic)