28. September 2020
– vært: Kjær, Uhre
– deltagere: Alex, Benny, Brian, Danni, Jannic, Kjær og Plougmann
– gæst:
Selskabet mødtes hos Kjær til oktoberfest-tema og startede med et solidt måltid med bockwurst og tyske øl. Herefter var der whiskysmagning med ikke mindre end 8 whisky. Allan og Benny vandt vist nok med 3-4 rigtige gæt. Så var der hygge i vildmarksbadet.
Der blev afholdt bestyrelsesmøde. Fokus var på de tre næste pokeraftener, som indtil videre bliver 12. dec hos Danni, 27. feb hos Jannic og 5. juni hos Alex. Det blev desuden aftalt at give guldmedaljen til den seneste vinder af en whiskysmagning.
Så gik vi igen til bordet. Kjær havde lavet schweinhaxe og kartifler i rigelige mængder – super godt.
Spillet startede i hytten i baghaven som altid. Der blev kørt med høje indsatser fra start. Kjær måtte først gå fra, og herefter Jannic og Benny i én samlet all-in mod Brian. Brian sad generelt med gode kort denne aften, og én efter én måtte gi op mod Brians held. Sidste mand mod Brian var Plougmann, og 23.06 var spillet allerede forbi. Tillykke til Brian.
Der blev herefter kørt bålkaffe/øl, hvorefter selskabet gik til ro.
Næste morgen var der god morgenmad og kaffe, før selskabet deltes igen. Ingen forstod hvad Brian havde gjort med bundkortet???
– puljer: Brian
– vinder: Brian
– whisky: Stauning 3 år (Jannic)








