15. September 2019
– vært: Benny og Danni, Juelsminde
– deltagere: Alex, Benny, Brian, Danni, Jannic, Kjær, Kvisse og Plougmann
– gæst:
I anledningen Jannic, Kvisse og Bennys 40 års fødselsdag mødtes vi først på Cafe Alrø, hvor vi nød en king-size tartellet med en kold Tuborg. Det blev også til en citronfromage og en kop kaffe, før turen gik til sommerhuset ved Juelsminde.
Ved ankomsten fik vi en kold White Walker, og der blev delt fornemme gaver ud. Tre whisky. The Arran Malt 14 års, Cragganmore 12 års og Glendronach 12 år. Men inden serverede Benny en Johnny Walker White Walker Eddition som en hyldest til Game og Thrones. Herefter blev alle indkvarteret og vi gik videre til eftermiddagseventet.
Først skulle årets næse kåres. Benny havde forberedt 10 dufte fra et vinsæt, og alle forsøgte efter bedste evne at identificere den rigtige duft. Plougmann blev vinder med 5 rigtige. Herefter havde Kvisse forberedt en sang-quiz, hvor alle skulle synge med på lyden af en sang fra 90’erne til stor morskab. Plougmann vandt også denne dyst. Sidst blev der lavet en kahoot-quiz i klubbens historie, og Danni vandt denne quiz.
Så blev der gjort klar til middagen og vi startede med en glas bobler. Jannic havde forberedt 8 velsmagende retter med vin til – jysk tapas – som Jannic kaldte det, og der blev spist helt op.
Før spillet blev der afholdt bestyrelsesmøde- Formanden blev valgt som dirigent. Næste pokeraften/julefrokost hos Danni blev diskuteret. Den efterfølgende pokeraften 14. marts blev diskuteret, og Jannic og Kjær ville se på et eventuelt besøg i Farre eller Stauning. Sidste blev det foreslået at skubbe julefrokosten 2020 til 12. december. Det skal diskuteres igen på generalforsamlingen.
Herefter begyndte spillet. Der var god stemning og rigeligt med whisky. Chef-Kvisse trak det korte strå som den første, hvorefter Sugar også gik ud. Ingen af dem ønskede re-buy men tilbød storsindet at være dealere. Snapsi og herefter D-dog gik ud i hver deres all-in. Formand og Cigaren gik ud i en fælles all-in mod klubbens sommelie, der trak aftenens eneste straight. Tilbage var Sommelie og Nisse, og klubbens Sommelie vandt aftenen kl. 23.40. Tillykke med sejren.
Efter en godnatbajer gik alle i deres køjesenge.
Næste morgen fik vi en god morgenmad, og da Plougmanns alkometer sagde 0,0 kunne vi køre hjem.
– puljer: Benny
– vinder: Plougmann
– whisky: Teaninich 10 år 2007 (Danni), The Arran 14 år (Benny), Cardhu Gold Reserve (Jannic)













