2017-03-18

18. marts 2017

– vært: Jannic, Søndervig

 – deltagere: Alex, Benny, Brian, Danni, Jannic, Kjær, Kvisse og Plougmann
 – gæst:

Selskabet mødtes kl 11.00 i Søndervig. Jannic havde været så flink at invitere os i sommerhus. Temaet var 80 års fødselsdag, da Danni og Brian begge fyldte 40 år, og de stod for såvel mad som alt det praktiske.

Vi startede med et fantastisk krebsegilde (Kräftkalas), som Danni havde medbragt remedier til. Der var rigelige mængder krebs, knækbrød, ost og dild. Der var endda krebsehatte og guirlander. Det hele blev skyllet ned med norsk snaps i små flasker samt en hjemmelavet dild-snaps, som Benny havde lavet. Det skortede heller ikke på svenske kalas-viser. 

Efter det gode måltid blev vi afhentet i taxi or kørt til Stauning for at se destilleriet igen og høre om de nye planer for udvidelsen. Det var et godt besøg, hvor vi smagte tre gode whisky.

Hjemvendt fra taxituren kastede Brian sig over middagen, og en del gik i saunaen med en dark-and-stormy, som Danni lavede til anledningen.

Temaet for middagen var suppe, steg og is, men i dagens anledning blev det til steg, is og suppe, da sidstnævnte blev serveret som god natmad. Mørbrad og hjemmelavet is skabte glæde, og det hele blev skyllet ned med god druesaft, som Allan havde sponsoreret til anledningen.

Mætte begyndte bestyrelsesmødet. Det var et kort møde. Det blev bestemt at få lavet et nyt sæt medlemskort, Kvisse blev vært for næste pokeraften, og Benny blev vært for julefrokosten. Herefter præsentere Plougmann aftenens whisky, som var en Ledaig 10 års.

Lettere forsinkede kunne spillet begynde. Der gik en række store hænder fra start, og der var god diskussion og stemning ved bordet. Kjær måtte forlade bordet som den første kl. elleve, og cirka en time efter fulgte først Alex og så Plougmann. Sidstnævnte havde ikke heldet i to all-ins mod Danni forinden. En halv time efter røg både Jannic og Kvisse ud efter en fælles all-in mod Brian. Tilbage var Brian, Danni og Benny. Et par 9 var ikke nok for Benny, som gik ud mod Brian, som var heldig i sin all-in. Heldet og de rigtige valg havde nu igen skiftet til Danni som ti minutter efter vinder aftenens spil på par-4 som sidste hånd. 

 – puljer: Brian

 – vinder: Danni

– whisky smagt Stauning Destilleri: Stauning Rye, Stauning Single Malt, Stauning Peated, Stauning Peated Frederiksdal

– whisky aften: Ledaig 10 år (Allan), Tallisker Port Rouighe (Kjær), Benrines 15 år (Jannic)