26. september 2009
– vært: Kjær
– deltagere: Benny, Brian, Jannic, Kjær, Kvisse og Plougmann
– whisky
Murray McDavid (??)
Glen Farcles (??)
Smokehead (Brian)
– gæster: ingen
– Vi kom alle omkring kl. 16.00, og Kjær havde en lille opgave parat. For at få musik til spillet, så skulle der lige sættes en fladskærm op. Brian, Jannic og Plougmann kastede sig over opgaven, mens Benny hentede Kvisse ved toget.
Efter lidt velkomstøl, så tog vi bestyrelsesmødet. Det blev aftalt at købe et ur til at styre tiden under spillet med, så det ikke er nødvendigt at have en mobiltelefon tændt. Redaktør-Jannic fik igen stor ros for sommerens udgave af Pokertidende. Det blev aftalt, at Brian holder julefrokosten, og alle så frem til arrangementet. Vi aftalte at spille I stuen og ryge på terassen til udvalgte pauser. Der var stemning for at rykke julefrokosten til første lørdag I december, og mulighed for buy-in med en pulje til nummer to. De sidste to punkter skal til afstemning på årets generalforsamling.
Herefter fulgte et godt måltid mad. Kjær havde hvidløgsglaceret en flæskesteg, og den blev fortærret med en god sovs, som Kvisse kunne tage æren for. Kjær ville ikke have tilskud til maden, da han var kommet gratis til aftenens whisky. Flot af ham.
Spillet kunne nu begynde kl. 20.00, og der blev gået til stålet. Store puljer og konstante all-in’s prægede aftenens spil. Specielt Plougmann var flyvende og satte rekord med 32 puljer. I den sidste ende var det dog ikke nok. Brian forlod spillet først lidt over 22.00, og det var ærgeligt, da der gik to timer, før Kjær og Kvisse som de næste forlod bordet.
Nu serverede Kjær aftenens store overraskelse. En smørrebrødskagemand blev serveret, skåret op, og glæden var stor.
Herefter spillede Plougmann, Benny og Jannic en halv time, før Plougmann måtte kapitulere, og et kvarter senere trumfede Jannic sejren hjem med 4 knægte kl. 01.28.
– puljer: Plougmann
– vinder: Jannic